Byens Luft er udviklet til borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening – fx børn, gravide, personer med astma, KOL og hjertesygdomme og deres pårørende. Byens Luft viser prognoser for luftkvaliteten 103 steder i København fire døgn frem. Du kan tilmelde dig varslinger, så du får besked, når niveauet for luftforurening forventes at blivehøjt eller meget højt forskellige steder i byen. Prognoserne bygger på et indeks forluftkvalitet, som DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet har udviklet. På Byens Luft kan du også se det forventede niveau for fine partikler (PM2,5), grove partikler (PM10), kvælstofdioxid (NO2) og ozon (O3). Og du kan se måledata et døgn tilbage fra de seks målestationer i København.